Kære GoZeeker, 

Vi vil gerne fortælle dig, hvordan dine data bliver behandlet, opbevaret og beskyttet, når du anvender GoZeek. Vi prioriterer din sikkerhed og fortrolighed højt og vil sikre os, at du er fuldt informeret om, hvordan dine personlige oplysninger håndteres. Desuden er det vigtigt for os at beskytte rettigheder for kunstnere, kunstmuseer mv. ved fotografering af deres værker. 

1. Formål med dataindsamling: 

Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at optimere appen og brugeroplevelsen, når vi prioriterer fremtidig udvikling af appen. Data omfatter tidspunkt for brug, fuldt anonymiseret bruger ID, omtrentlige placering (d.v.s. hvilket museum appen bruges på baseret på appens sporing af din lokation, hvis du har givet tilladelse til det og dit valg af museum ved spil), sprogpræference, app-version og funktionelle data.
Bemærk: Al data er fuldt anonymiseret og vi opsamler og gemmer ikke personhenførbare oplysninger om dig gennem din brug af GoZeek-appen. 

2. Hvordan vi bruger dine data:

Dine oplysninger bruges til at tilpasse appens fremtidige funktionalitet og til at give museer data om antal brugere, frekvens for brug, alder mv. Vi forbeholder os ret til at dele data i form af tendenser for brug med vores kunder og samarbejdspartnere; fx kunstmuseer. Vi deler ikke oplysninger med andre tredjepartsaktører uden samtykke, medmindre det kræves ved lov. Vi sælger eller deler altså IKKE data til reklamebureauer eller lignende.  

3. Sikkerhed og beskyttelse: 

Vi har implementeret omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine oplysninger mod uautoriseret adgang, ændring eller misbrug. Vores sikkerhedsprotokoller opdateres løbende for at imødekomme de seneste trusler og standarder. 

4. Opbevaring af data: 

Data fra appen gemmes så længe det er nødvendigt i forhold til ovenstående brug, eller så længe som loven angiver.   

5. Kontrol over dine oplysninger:

Som nævnt indsamler og opbevarer vi kun fuldt anonymiseret data om dig. Da al anden data er 100% anonymiseret, kan vi ikke spore det tilbage til dig. Kontakt os meget gerne på kontakt@gozeek.dk, hvis du har spørgsmål. 

6. Fotografering med brug af GoZeek:

Billeder, du tager med GoZeek-appen, gemmes udelukkende lokalt på din smartphone. Hverken GoZeek eller det besøgte museum har adgang til at se eller benytte dine billeder.   

Bemærk, at ophavsretsloven § 24 gælder ved brug af appen. Det betyder, at alle immaterielle rettigheder til kunstværker mv., der fotograferes med GoZeek-appen, tilhører vores samarbejdspartnere, herunder kunstnere, museer og kulturinstitutioner. Du er selvfølgelig velkommen til at vise dine billeder i privat regi jf. ophavsretsloven. 

7. Kontakt:

Vi værdsætter din tillid og stræber efter at levere den bedste brugeroplevelse. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende vores databehandlingspraksis eller andet, er du velkommen til at kontakte os på: kontakt@gozeek.dk.

Tak for at bruge GoZeek!.Vi håber, du får mange gode oplevelser, når du går på opdagelse i kunstens verden! 😊  

Med venlig hilsen,

GoZeek-teamet